Sådan hjælper du dit utrygge barn

barn_bamse_vann[1]

Hvordan hjælper du dit utrygge barn.

Mange børn oplever utryghed i kroppen, der gir sig til udtryk i forskellige måder at reagere på. Måske forbinder du ikke vrede og frustration som utryghed. Utryghed forbinder vi ofte med de børn som trækker sig og ikke vil deltage i aktiviteter, de stille børn.

De udad reagerende børn er også utrygge, så snart de mærker deres krop, bevæger de sig for ikke at mærke den utryghed og angst de mærker.

De stille børn oplever det lige modsat, de er bange for at mærke bevægelse i kroppen og har det bedst med at være i ro. I vores nervesystem har vi en speeder og bremser som hjælper os med at regulere vores behov og vores impulser. Hos børn med utryghed i kroppen er der en stor ubalance som gør at deres nervesystem er meget ubeskyttet og er sensitiv over for stimuli.

De er for ofte i kamp og flugt i overlevelse, som gør at barnet bliver stresset eller får depression i en tidlig alder.

Det er også her diagnosen ADD og ADFHD bliver stillet. Men er det nu også en diagnose dit barn har eller kan det handle om at dit barn bærer på et traume eller flere. Det spørgsmål stiller jeg ofte i min klinik til jer forældre og til mig selv…

Mit udgangspunkt er at undersøge hvad er der sket i dit barns opvækst helt tilbage til graviditet og fødsel. Traumer opstår allerede i fosterstadiet og bliver ofte overset, men der er hjælp at hente hvis du hjælper dit barn med forløse den energi, som ligger fastlåst i barnets nervesystem.

Hvad kan du selv gøre for at støtte dig barn?

  • For det første skal du vise at du forstår barnet er utryg og ofte reagere med overlevelses adfærd.
  • Du skal vise og fortælle dit barn at verden ikke er utryg, men at det er kroppen som husker en oplevelse hvor dit barn blev bange.
  • Du skal hjælpe dit barn til at være i nuet og orienterer sig i, hvad de ser omkring sig.
  • Er dit barn urolig og vil bevæge sig hele tiden, så hjælp dit barn til at gøre bevægelsen langsomt ved at du gør den samme bevægelse – vi hopper, løber m.m.
  • Du skal hjælpe med at få energien ud af kroppen, aktivere bremsen i nervesystemet.
  • Du skal forberede dit barn på hvad skal du nu, så barnet ikke skal gætte sig til, hvad det skal.
  • Du skal hjælpe dit barn med at skabe tid og ro til at orientere igennem omsorg, som de manglede i den traumatiserede oplevelse.
  • Du skal hjælpe barnets til at rumme de følelser og sansninger i trygge rammer – lade dit barn reagere og vis, du kan rumme deres vrede eller ked af det hed.    

Øvelse til det udad reagerende barn:

Har dit barn en kraftig vrede, så indfør lege hvor i kæmper sammen men hvor barnet altid vinder, men at du øger presset, så det gradvist bliver svære at vinde over dig. Børn kan godt lide at være dyr, så vælg et dyr hver og kæmp med hinanden. Efter legen så smid jer på gulvet og leg et sødt og roligt dyr som er træt. Lad barnet styrer hvor længe det kan rumme at lige stille, lidt tid gør også en forskel. Leg legen flere gange om ugen og læg mærke til hvad der sker i dit barns krop.

Øvelse til det stille og nervøse barn:

I starter med at være et sødt og stille dyr som gerne vil være en løve, men er bange. Hvad dyr kan i være som ikke er så farlig som en løve – spørg barnet eller kom med forslag. I arbejder jer stille op fra at være en hundehvalp, som har brug for tryghed til at turde være en nysgerrig hundehvalp, der tør gå på opdagelse (det samme som det lille barn som kravler væk fra mor og tilbage, når det mærker utryghed.) Til sidst kan i være farlige dyr. Leg legen flere gange om ugen og læg mærke til hvad der sker i dit barns krop.

Berøring på kroppen gir tryghed:

Klap dit barn på hele kroppen og lad dem mærke hvordan der sker bagefter Lav lange og dybe tryg på arme og ben inden dit barn skal sove, det gir tryghed og gir barnet en ro i kroppen. Brug berøring når du kan se dit barn har brug for hjælp til at regulere sig enten fordi der er uro eller fordi de stivner.

Berøring og bevægelse vækker vores nervesystem og hjælper barnet til regulere sig selv bedre: 

Håber jeg har hjulpet dig lidt på vej til, hvordan du kan forstå og støtte dit barn.

Har du brug for yderlige hjælp, er du altid velkommen til at kontakte mig pr tlf. eller på mail.

God fornøjelse Kh Inge