+45 2872 5125 im@better-flow.dk
“Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan ændre vores holdning til det,
der er sket, og det er, hvad heling er.”

David Richo

En Personlig Rejse mod Heling

Min tidlige tilværelse begyndte under usikre og anspændte forhold. Mens jeg var et foster, stod mine forældre over for en svær beslutning om, hvorvidt min mor skulle fortsætte sin graviditet under komplicerede og risikable omstændigheder.

Denne dybt personlige erfaring med usikkerhed fra livets begyndelse har givet mig en dyb indsigt i vigtigheden af en tryg start og har motiveret mig til at arbejde med familier, der står over for lignende udfordringer. I min klinik møder jeg ofte børn og forældre, som ikke har modtaget den nødvendige støtte til at håndtere tidlige traumer.

Disse familier kommer til mig med en følelse af utryghed og manglende hjælp fra de traditionelle sundhedssystemer, som ofte overser de dybere følelsesmæssige og fysiske reaktioner forbundet med en traumatisk start på livet.

Dette arbejde har lært mig, at tidlige traumer kan have langvarige effekter, og det har inspireret mig til at dele viden og værktøjer til at fremme heling. Det er min hensigt at tilbyde forældre og omsorgspersoner konkrete metoder til at genoprette en følelse af sikkerhed og stabilitet i deres børns liv samt i deres eget.

En tryg og kærlig fødsel

Forestil dig en verden, hvor hvert barns liv begynder med forventning og kærlighed. En ideel graviditet og fødsel kræver, at begge forældre er følelsesmæssigt og fysisk forberedte. Moderen vedligeholder sin sundhed ved at undgå rygning og alkohol, spiser næringsrig kost og sørger for tilstrækkelig hvile, mens faderen engagerer sig i at skabe en tryg hjemmebase. Sammen følger de graviditetens udvikling og skaber en dyb forbindelse med barnet allerede før fødslen. Fødselsprocessen, som foregår i rolige og trygge omgivelser, er fundamentet for barnets første sanseoplevelser.

Det første møde mellem forældre og barn, hvor barnet lægges på mors mave og de første timer tilbringes i ro, er afgørende for at etablere en stærk tilknytning og en følelse af sikkerhed hos barnet. Denne tryghed er afgørende for et barns udvikling og stammer ikke kun fra en sund fysisk graviditet, men også fra et miljø, der understøtter både moderens og barnets emotionelle velvære.

Forskning viser, at moderens følelsesmæssige sundhed har direkte indflydelse på fostrets og det nyfødte barns neurologiske udvikling. En mor, der oplever lav stress og har stærk social støtte, er mere tilbøjelig til at have en glat graviditet og fødsel. Denne følelsesmæssige og fysiske tryghed transmitteres til barnet, som starter livet med en robust platform for sund udvikling.

Udfordringer ved en utryg fødsel

Desværre er en ideel start ikke en realitet for alle børn. Allerede i fostertilstanden kan børn opleve tidlige traumer under mindre end ideelle omstændigheder, såsom ved en for tidlig eller medicinsk kompliceret fødsel. Disse hændelser kan resultere i dybtgående utryghed og frygt, som kan præge barnet langt ind i livet. Et eksempel på en sådan traumatisk oplevelse er et barns abrupte adskillelse fra moderen ved fødslen, hvor det biologisk indlejrede behov for nærhed og tryghed ignoreres. Dette kan have alvorlige følger og ofte manifestere sig i barnets adfærd og emotionelle respons fremadrettet. Denne abrupte start kan skabe et miljø af usikkerhed, som barnet kan føle på et meget instinktivt niveau. Fra det øjeblik et barn bringes til verden under sådanne omstændigheder, begynder en kamp for følelsesmæssig og fysisk sikkerhed, som kan være udfordrende at navigere. Disse første øjeblikke og dage er kritiske, og den manglende evne til at etablere en sikker tilknytning kan føre til langvarige psykologiske og adfærdsmæssige problemer.

Tidlige traumesymptomer og forældrenes vigtige rolle

Det er afgørende for forældre og omsorgspersoner at kunne identificere de tidlige tegn på traumer hos spædbørn og småbørn. Disse symptomer er mangfoldige og kan præsentere sig på forskellige måder:

Hyperarousal og sensorisk overfølsomhed

Børn, der har oplevet en traumatisk fødsel, kan ofte vise tegn på hyperarousal. Dette kan inkludere en konstant tilstand af ‘alarmberedskab’, hvor barnet virker ekstremt vagtsomt og kan forskrækkes let. Sensorisk overfølsomhed, hvor almindelige lyde, lys eller berøringer bliver overvældende, er også almindeligt. Dette kan resultere i overreaktioner på stimuli, som andre børn måske finder harmløse eller ikke bemærker.

Søvnproblemer:

Søvnvanskeligheder er almindelige hos spædbørn, der har haft en udfordrende start. De kan have problemer med at falde i søvn eller opleve hyppige opvågninger. Nogle børn kan virke ekstremt urolige under søvn, hvilket kan være en indikation på indre uro og angst.

Emotionel dysregulering:

Børn efter en svær fødsel kan opleve betydelige humørsvingninger og have svært ved at regulere deres følelser. Dette kan manifestere sig som pludselige udbrud af gråd, irritabilitet eller endog lange perioder af tristhed. De kan virke ude af stand til at trøste eller berolige sig selv, hvilket stiller store krav til forældrenes evne til at tilbyde trøst og støtte.

Fysiske symptomer og spændinger:

Fysiske symptomer som vedvarende kolik, fordøjelsesproblemer og muskelspændinger kan også være tegn på tidlige traumer. Disse symptomer er ikke altid lette at koble direkte til fødselstraumet, men vedvarende fysiske klager uden klar medicinsk årsag kan indikere underliggende stress og angst.

Tilbagetrækning eller undgåelse:

Nogle spædbørn kan reagere på tidlige traumer ved at trække sig væk fra kontakt med andre mennesker, herunder forældre. De kan virke uinteresserede i interaktion eller undgå øjenkontakt, hvilket kan være en måde at beskytte sig selv mod yderligere overstimulering.

Udviklingsmæssige forsinkelser

I nogle tilfælde kan børn, der har oplevet traumatiske fødsler, vise tegn på forsinkelser i deres udvikling. Dette kan inkludere motoriske færdigheder, tale og social interaktion. Disse forsinkelser kan være direkte påvirket af det neurologiske stress, barnet har oplevet.

Forståelsen af de tidlige traumesymptomer er essentiel for at kunne gribe ind og støtte de ramte børn effektivt. Når disse tegn på traumer bliver adresseret, og børnene modtager den nødvendige omsorg og støtte, er grundlaget lagt for at arbejde med et fundamentalt aspekt af deres udvikling: det sociale nervesystem.

Fødselstraumers oversete konsekvenser

Alt for ofte oplever jeg i sundhedssektoren, at de dybe ar fødselstraumer efterlader, overses, hvilket efterlader familier isolerede i deres søgen efter hjælp og forståelse. Traumatiske fødsler kan medføre langvarige psykologiske og fysiske konsekvenser for både barn og forældre, men desværre bliver disse familier ofte ikke tilbudt den nødvendige støtte til at bearbejde disse oplevelser.

I min klinik møder jeg regelmæssigt forældre, som for første gang føler sig set og hørt i deres oplevelser med fødselstraumer. Det er en dybt rørende og ofte lettelsens stund, når disse familier oplever, at der endelig bliver taget hånd om dem. Denne anerkendelse og begyndelsen på en behandling kan være afgørende for deres helingsproces.

Mange forældre beskriver, hvordan de før vores møde har følt sig alene og misforstået af et sundhedssystem, der hurtigt har skubbet dem videre uden at tage hånd om de dybereliggende traumer. Det understreger en kritisk mangel på ressourcer og uddannelse i sundhedssystemet omkring det at genkende og behandle fødselstraumer effektivt.

Denne mangel på støtte er ikke blot en forsømmelse af de umiddelbare behov, men kan også have langsigtede følger for familiens generelle velfærd. Det er vores ansvar som sundhedsprofessionelle at sikre, at ingen familie skal stå alene med smerten og kompleksiteten ved en traumatisk fødselsoplevelse. Vi skal arbejde for at tilbyde en omfattende, medfølende støtte, der anerkender både de emotionelle og fysiske aspekter af et fødselstraume.

Det sociale nervesystem- nøglen til relationel sundhed

Det sociale nervesystem, en del af vores større autonome nervesystem, spiller en afgørende rolle i vores evne til at opbygge og opretholde relationer. Det er igennem dette system, at vi interagerer med og forbinder til andre mennesker, hvilket er essentielt for både individuel og social velfærd.

Stephen Porges’ teori om det polyvagale system giver indsigt i, hvordan vores nervesystem hjælper os med at føle sikkerhed i sociale sammenhænge. Ifølge denne teori er en veludviklet social nervebane ikke blot vigtig for at føle sig sikker i relationer; den er også afgørende for vores generelle evne til at regulere vores følelsesmæssige tilstande og håndtere stress.

Når et barn har oplevet tidlige traumer, kan dette system blive dysfunktionelt.

Et dysfunktionelt polyvagalt system kan manifestere sig i en række udfordringer, som for eksempel problemer med at regulere følelser eller svært ved at etablere og vedligeholde sunde relationer. Børn med et sådant nervesystem kan ofte føle sig overvældede i sociale situationer, hvilket kan føre til tilbagetrækning og isolation.

Dette er ikke blot et spørgsmål om manglende social komfort, men kan også resultere i alvorligere langsigtede konsekvenser, såsom angst, depression og andre sociale fobier.

Ifølge Porges (2001) kan manglende udvikling eller dysfunktion i det sociale nervesystem lede til vedvarende udfordringer, der strækker sig langt ind i voksenlivet. Denne forståelse understreger vigtigheden af tidlig intervention og støtte til børn, der har oplevet traumer.

Ved at arbejde proaktivt med disse børn kan man hjælpe dem med at reparere og styrke deres sociale nervesystemer, hvilket giver dem bedre forudsætninger for at udvikle sunde relationelle bånd og en stabil følelsesmæssig sundhed.

Effektiv støtte og intervention bør derfor ikke kun fokusere på at lindre de umiddelbare symptomer på traumer, men også på at styrke og stabilisere det sociale nervesystem. Dette kan gøre en betydelig forskel i barnets evne til at håndtere fremtidige udfordringer og opbygge et liv, hvor tryghed og sikkerhed i relationer er en realitet og ikke blot en fjern mulighed.

Somatic Experiencing- kroppens rolle i heling

At genoprette funktionen i det sociale nervesystem er afgørende for et barn, der har oplevet tidlige traumer. Det er her, Somatic Experiencing (SE) metoden spiller en central rolle. Denne terapeutiske tilgang, som er udviklet af Dr. Peter A. Levine, fokuserer på kroppens egen evne til at helbrede sig selv fra traumer. Gennem arbejdet med SE kan både børn og voksne opleve en dyb forløsning af de spændinger og den frygt, der er bundet i kroppen som følge af traumatiske oplevelser.

Personligt har jeg mærket den transformationelle kraft, som SE metoden bringer. At arbejde med mit eget fødselstraume gennem SE-metoden har ikke blot lettet mine egne fysiske og emotionelle smerter, men har også stor betydning i mit arbejde som SE terapeut da jeg oplever hvor dybtgående og livsændrende denne metode kan være.

Peter Levine har ofte påpeget, at “traumer ikke kun sidder i sindet; de er også indprentet i kroppen.

Denne indsigt er hjørnestenen i SE’s tilgang, hvor heling ikke kun ses som en mental proces, men som en integreret kropslig oplevelse.

Ved at arbejde direkte med kroppens sensationer og reaktioner, hjælper SE med at genetablere en følelse af sikkerhed og ro, som er så kritisk for genopbygningen af et velfungerende socialt nervesystem. Denne metode engagerer forsigtigt det autonome nervesystem, og tillader individer at opleve og forløse traumatiske hændelser på en kontrolleret og tryg måde, der ofte fører til dybe og varige ændringer.

For børn, som har oplevet fødselstraumer, tilbyder denne tilgang en unik mulighed for at arbejde igennem de ubevidste og uforløste spændinger, der kan have begrænset deres evne til at engagere sig fuldt ud i livet.

Forældre og omsorgspersoner, som støtter deres børn gennem SE, vil ikke kun hjælpe med at helbrede deres børns traumer, men også styrke den følelsesmæssige forbindelse mellem dem og deres børn, hvilket er fundamentalt for at etablere sikre og kærlige relationer.

Denne tilgang er ikke blot en behandling; det er en rejse mod forståelse, accept og, sidst men ikke mindst, heling.
Det understreger vigtigheden af at anerkende både de fysiske og emotionelle aspekter af traumer, hvilket er essentielt for en holistisk helingsproces. I takt med at flere og flere terapeuter og sundhedsprofessionelle omfavner og anvender Somatic Experiencing, vokser håbet om, at vi kan tilbyde en mere effektiv og medfølende hjælp til dem, der kæmper med følgerne af tidlige traumer.

Casestudie – Oscars helingsrejse

Oscar kom til verden gennem et planlagt kejsersnit. Fra starten af sit liv oplevede han urolige søvnmønstre, græd ofte, og viste tegn på mavesmerter, hvilket er almindelige indikatorer for fysisk og emotionel spænding hos nyfødte. Hans mor, allerede fysisk træt og mentalt slidt fra en krævende fødselsoplevelse, følte sig magtesløs over for sin søns ubehag.

I min klinik mødte jeg Oscar og hans mor, hvor jeg observerede flere tegn på, at Oscar var fysisk spændt; han havde et stramt tungebånd og var generelt spændt i sin kropsholdning. Hans kropssprog fortalte tydeligt at han nervesystem var i alarm.

Disse symptomer indikerede, at den manglende fuldførelse af fødselsbevægelserne, som normalt hjælper med at løsne barnets krop efter fødslen, påvirkede hans velbefindende.

For at hjælpe Oscar begyndte jeg med blide berøringer ved hans fødder, langsomt drejende hans fodled for at simulere de naturlige bevægelser, han ville have oplevet under en vaginal fødsel. Jeg strøg ham blidt langs hans ryg og mave, lagde mine hænder blidt og lod dem ligge stille som fortalte ham at ”jeg er her – jeg bliver her, og jeg passer på dig”

Mens Oscar lå på briksen, deltog hans mor aktivt i sessionerne, hvilket styrkede deres tilknytning og gensidige tryghed. Vi talte om hvordan hun kunne have ønske Oscar kom til verden, som var rørende for dem begge.

For at arbejde med Oscars ønskede start på livet introducerede vi en daglig rutine, hvor hans mor sang en bestemt sang for ham hver dag. Denne sang blev en kilde til trøst og genkendelighed for Oscar, som hjalp med at berolige ham.

Derudover talte jeg med hans mor om at efterligne fødselsbevægelserne og arbejde med de primitive reflekser gennem specifikke øvelser, som kunne hjælpe med at afslutte de bevægelsesmønstre, der ikke var blevet fuldført under kejsersnittet.

Disse terapeutiske tilgange skabte mærkbare forbedringer i Oscars tilstand. Hans søvn blev mere rolig, gråden aftog, og hans generelle fysiske spændinger blev mindre udtalte. Hans mor oplevede også en væsentlig lettelse og fornyet energi, da hun så sin søns fremskridt og følte sig mere forbundet og tryg i sin omsorgsrolle.

Denne case understreger betydningen af en holistisk tilgang til fødselsheling, hvor både fysiske og emotionelle aspekter af barnets og moderens velbefindende adresseres.

Gennem blid berøring, terapeutiske bevægelser og styrkelse af tilknytningen mellem mor og barn, kan familier finde en vej tilbage til tryghed og balance efter en traumatisk start på livet.

Narrativ fortælling – skabe en ny begyndelse

Deling af den ønskede historie er en central teknik i Somatic Experiencing er at genfortælle fødselsoplevelsen på en måde, der fremmer heling og positiv følelsesmæssig tilstand. Dette opnås ved aktivt at skabe en alternativ historie, der omformulerer traumet. Når du og dit barn er afslappede, for eksempel på puslebordet eller under en hyggestund, er det et ideelt tidspunkt at begynde denne øvelse. Du kan starte en blid samtale, hvor du beskriver, hvordan du ønskede, at fødslen og de første øjeblikke efter skulle have foregået. Detaljer som en rolig atmosfære, blid berøring, bløde kys, og den overvældende følelse af kærlighed og tryghed bør males tydeligt, hvilket hjælper med at skabe en følelse af sikkerhed og trøst, både for dig og dit barn.

Visualisering sammen med barnet:

Denne teknik forstærker den ny fortalte historie ved at involvere både dig og dit barn i en fælles visualisering. Mens du holder eller masserer dit barn, guide det gennem denne ny fortalte fødselsoplevelse. “Forestil dig, at vi er sammen i et lyst og roligt rum lige efter du blev født. Jeg holder dig tæt ind til mig, din far er ved min side, og vi byder dig velkommen med så meget kærlighed og glæde.”

Denne visualisering er en kraftfuld metode til at styrke barnets interne billeder af sikkerhed og kærlighed, hvilket kan være afgørende for at overvinde de negative følelsesmæssige spor fra den faktiske traumatiske oplevelse.

Bekræftelse af barnets nuværende sikkerhed:

Efter visualiseringen er det vigtigt at forankre disse positive følelser i nutiden. Dette gøres ved at bekræfte barnets nuværende sikre tilstand. Ved at sige noget i retning af: “Selvom din ankomst til verden var udfordrende, er vi nu sammen, og jeg vil altid sørge for, at du føler dig tryg og elsket,” hjælper det barnet med at differentiere mellem fortiden og den sikre nutid. Denne bekræftelse virker som en sikker base, hvorfra barnet kan begynde at udforske verden med tillid og sikkerhed. Disse teknikker er ikke blot handlinger; de er transformative processer, der hjælper med at rekonfigurere barnets og forælderens følelsesmæssige landskaber, fremmer heling og støtter etableringen af en sikker tilknytning.

Ved at anvende disse metoder inden for rammerne af Somatic Experiencing tilbydes en dybtgående mulighed for at genskabe og styrke forbindelser, der er essentielle for både barnets og forælderens følelsesmæssige og psykologiske velbefindende.

En fortælling til Oscar- en tryggere ankomst

Hej, min lille Oscar. Nu, hvor du ligger her trygt i mine arme, vil jeg fortælle dig en historie om en meget speciel dag – dagen, hvor du kom til verden. Selvom det var lidt skræmmende og ikke helt, som vi havde håbet, så er der en anden lille historie, jeg vil dele med dig, en historie om, hvordan vi havde drømt om, at det skulle være. Forestil dig, at det er en smuk, solrig morgen. Alt er stille og roligt omkring os. Vi er i et lyst rum, hvor alt er blødt og varmt. Overalt omkring os er der bløde tæpper og puder, der føles som skyer. Din mor og far er der, smilende og glade, helt klar til at møde dig. Da du ankom, blev du ikke mødt af fremmede lyde og travlhed. Nej, det første, du mærkede, var din mors varme hænder og dit fars blide stemme, der hilste dig velkommen til verden. Vi lagde dig forsigtigt på mors mave, lige over hendes hjerte, så du kunne føle hendes varme og høre det beroligende, bløde banken af hendes hjerte. Der, i dette rolige og trygge sted, gav vi dig dine allerførste bløde kys på dit lille hoved.

“Velkommen til verden, min skat,” hviskede vi. “Her er du tryg, og her vil du altid være omgivet af al den kærlighed, vi har til dig.” Vi var begge der for at holde om dig og vise dig, hvor meget vi elsker dig. Selvom din første dag her var lidt anderledes, vil jeg have, at du tænker på denne historie. Den er fyldt med al den kærlighed og tryghed, vi har til dig. Og husk, nu hvor vi er sammen, vil altid være her for at sikre, at du føler dig lige så elsket og tryg. Vi elsker dig mere end stjernerne i nattehimlen, og det vil vi altid gøre.

Denne fortælling kan læses højt for barnet under en hyggestund, mens der ammes, skiftes ble, eller når barnet skal sove, for at skabe en følelse af ro, tilknytning og tryghed.

Øvelser på puslebordet- stimulering af naturlige fødselsbevægelser

Puslebordet giver en unik mulighed for at engagere sig kærligt med dit barn og understøtte dets fysiske udvikling. Her er nogle blide øvelser, du kan integrere i rutinen på puslebordet for at efterligne de naturlige bevægelser et barn ville opleve under fødslen, som kan hjælpe med at løse op for fastlåst energi og fremme en sund motorisk udvikling:

Krøl og stræk:

Læg barnet på ryggen og hold forsigtigt i barnets ben. Bøj blidt barnets ben ved knæene og før dem forsigtigt op mod maven. Hold positionen et kort øjeblik for at efterligne den krøllede position, barnet havde i livmoderen. Stræk forsigtigt benene ud igen.
Gentag denne bevægelse flere gange, altid med blid håndtering og opmærksomhed på barnets reaktioner og komfort.

Blid rulning:

Mens barnet ligger på ryggen, brug dine hænder til forsigtigt at rulle barnet fra side til side. Start med små, forsigtige bevægelser og øg gradvist amplituden af rulningen, alt efter hvordan barnet reagerer og føles komfortabelt. Denne side-til-side bevægelse kan hjælpe med at stimulere barnets vestibulære system og fremme en følelse af balance og koordination.

Mavetid:

Selv på puslebordet kan “Mavetid” være gavnligt. Vend forsigtigt barnet om på maven, og sørg for at støtte hoved og nakke. “Mavetid” hjælper med at styrke barnets nakke-, skulder-, ryg- og armmuskler. Selv korte perioder kan være fordelagtige, især efter hver bleskift

Berøring og massage:

Brug øjeblikkene på puslebordet til at massere barnet blidt. Brug en mild babyolie eller lotion, og massér blidt barnets arme, ben, ryg og mave. Berørings- og massageøvelserne kan forbedre barnets kropslige bevidsthed, øge blodcirkulationen og reducere spændinger i kroppen.

Bækken vippe-simulering:

Mens barnet ligger på ryggen, placer blidt dine hænder under barnets bækkenområde. Løft forsigtigt og vip-bækkenet opad, og hold det i nogle få sekunder, før du sænker det igen. Denne bevægelse kan hjælpe med at løsne spændinger i bækkenet og den nedre del af ryggen, områder som kan have været under pres, hvis fødselsprocessen var hurtig eller stressende.

Forældres Selvregulering- vigtigheden af personlig stabilitet

At navigere igennem udfordringerne ved en traumatisk fødselsoplevelse kræver, at vi ikke kun adresserer vores børns behov, men også at vi som forældre passer på os selv. Det er vigtigt, at I finder veje til ro og stabilitet, så vi kan være den trygge og stabiliserende tilstedeværelse, vores børn har brug for.

Her er nogle øvelser, der kan hjælpe i denne proces:

Jording

Formål: At hjælpe forældrene med at føle sig mere forankrede og til stede i nuet.

Sådan gør du: Stå eller sid med fødderne fladt på gulvet. Føl tyngden af din krop og mærk kontaktfladerne mellem dine fødder og gulvet. Forestil dig rødder, der vokser fra dine fødder dybt ned i jorden.

Tag langsomme og dybe vejrtrækninger, og lad hver udånding hjælpe dig med at føle dig tungere og mere forankret.

Bevidst åndedræt

Formål: At berolige nervesystemet og mindske kroppens stressrespons.

Sådan gør du: Læg en hånd på maven og den anden på dit bryst. Indånd langsomt gennem næsen, så din mave løfter din hånd, mens brystet forbliver relativt stille. Hold vejret et øjeblik, og ånd så langsomt ud gennem munden.

Gentag denne øvelse flere gange og fokuser på den rolige bevægelse af din vejrtrækning.

Fokuseret opmærksomhed

Formål: At øge kropsbevidstheden og mindske følelsesmæssig reaktivitet.

Sådan gør du: Find et stille sted og luk øjnene. Vælg en del af kroppen at fokusere på, f.eks. hænderne. Mærk alle sensationer i dette område – varme, kulde, prikken, spænding. Hvis dine tanker vandrer, før dem blidt tilbage til de fysiske fornemmelser i hænderne.

Ressource forstærkning

Formål: At styrke positive kropsfornemmelser og følelser.

Sådan gør du: Tænk på en oplevelse eller et sted, hvor du følte dig helt tryg og tilpas. Genoplev denne følelse så levende som muligt, brug alle dine sanser: hvad så du, hvad hørte du, hvad følte du på din hud?

Tillad denne følelse af tryghed at sprede sig gennem hele din krop.

Pendulering

Formål: At hjælpe med at balancere følelsesmæssige tilstande ved at skifte mellem belastning og ressource

Sådan gør du: Når du føler dig overvældet af en følelse, tillad dig selv kortvarigt at mærke denne følelse, og skift så din opmærksomhed til noget neutralt eller behageligt, som f.eks. følelsen af en stol under dig eller synet af et billede, du kan lide.

Skift frem og tilbage et par gange, og mærk forskellen i kroppens tilstand mellem de to fokuspunkter.

Selvmedfølelse

Formål: At øge selvværd og selvomsorg under udfordrende tider.

Sådan gør du: Sæt dig komfortabelt og tal stille til dig selv. Brug omsorgsfulde og støttende ord, som du ville bruge over for en god ven i nød. Påmind dig selv om, at det er okay at have det svært, og at du fortjener støtte og omsorg.

Disse øvelser kan udføres dagligt eller efter behov, når I føler jer stressede eller overvældede. Regelmæssig praksis kan styrke jeres evne til at være emotionelt og fysisk til stede og trygge, hvilket er fundamentalt for at skabe et trygt miljø for jeres børn.

Afsluttende Overvejelser- en opfordring til handling

Gennem mere end et årtis praksis og undervisning har jeg observeret den markante indvirkning, som både trygge og utrygge startvilkår har på børns udvikling og generelle trivsel. Det er fundamentalt, at hvert barn får den optimale start i livet, hvilket indebærer mere end blot fysisk sundhed; det omfatter også etablering af robuste, sikre og kærlige emotionelle bånd fra de allerførste livsøjeblikke.

Som fagpersoner, der arbejder inden for sundheds- og socialsektoren, har vi et afgørende ansvar for at sikre, at børn ikke blot overlever, men får mulighed for at trives. Ved at implementere terapeutiske tilgange såsom Somatic Experiencing, og ved at fremme en dybere forståelse af fødsels- og de tidlige livsårs betydning, kan vi aktivt bidrage til at helbrede og forebygge de langvarige konsekvenser af tidlige traumer.

Jeg værdsætter din tid og opmærksomhed på denne artikel.

Kærlige hilsner

Inge Svane SE – Practitioner og Psykoterapeut