Når kroppen får et sprog – BODYBOARD arbejder sammen med din faglighed

Vi mærker, før vi har ord.

Kroppen registrerer verden omkring os og reagerer på det, vi oplever. Noget kan vi huske og fortælle om som en sammenhængende historie. Andet viser sig først som en knude i maven, spændinger i brystet, uro, rastløshed eller en trang til at trække sig.

Nogle gange ved vi, hvorfor kroppen reagerer. Andre gange gør vi ikke.

Kroppen kan bære spor af vores erfaringer, også når de endnu ikke er tilgængelige som ord eller som en sammenhængende fortælling. Noget kan opleves som fastlåst, eller kroppen kan reagere igen og igen, uden at vi umiddelbart forstår hvorfor.

Men kroppen er ikke et facit.

En spænding i brystet betyder ikke nødvendigvis én bestemt ting, og uro i maven fortæller ikke i sig selv, hvad der er sket.

Kroppen giver os noget, vi kan blive nysgerrige på.

Det har været en gennemgående erfaring i mit arbejde gennem mere end 30 år med børn, unge og voksne. Jeg har igen og igen oplevet, at mennesker mærker noget, længe før de kan forklare det.

Det førte til et vigtigt spørgsmål:

Hvad hvis vi ikke altid skal begynde med ordene?

Hvad hvis vi også kan begynde med kroppen, sansningen og det visuelle?

Det spørgsmål blev centralt i udviklingen af BODYBOARD fra BETTERTELLING.

Når det usynlige bliver synligt

BODYBOARD er et visuelt og taktilt redskab, hvor kropslige signaler, følelser, sansninger, påvirkninger, energi, ressourcer og grænser kan placeres på og omkring en kropsfigur.

En følelse kan placeres dér, hvor den mærkes. Måske sidder vreden i brystet, uroen i maven eller glæden fylder hele kroppen. Måske er der flere følelser på én gang.

En person eller påvirkning kan placeres tæt på eller langt fra kroppen. En grænse kan markeres. Noget kan flyttes, ændres eller fjernes undervejs.

Det betyder, at vi ikke behøver have hele fortællingen klar, før vi begynder. Vi kan begynde med det, der er tilgængeligt lige nu.

Når ordene ikke umiddelbart er tilgængelige, kan billeder, symboler og kropslige fornemmelser give andre holdepunkter for genkendelse og refleksion.

Når flere dele af en oplevelse bliver synlige samtidig, kan vi begynde at undersøge forbindelser:

Hvad mærker jeg i kroppen?
Hvem eller hvad påvirker mig?
Hvad giver energi – og hvad dræner?
Hvor går min grænse?

Det kan være med til at skabe sammenhæng mellem det, vi oplever, det kroppen mærker, vores følelser, reaktioner og relationer.

På den måde kan vi begynde at samle vores historie – ikke som et facit, men ved at opdage forbindelser, der giver mening for den enkelte.

BODYBOARD skal ikke erstatte din metode

Noget af det vigtigste for mig er, at BODYBOARD ikke er udviklet til at erstatte den faglighed eller metode, man allerede arbejder med.

Det skal kunne arbejde sammen med den.

Det bliver tydeligt, når vi ser BODYBOARD i forhold til eksisterende faglig viden.

Et eksempel er den kognitive diamant, der bruges i kognitiv adfærdsterapi til at synliggøre sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Dansk Psykoterapeutforening beskriver netop, hvordan de fire områder hænger sammen.

BODYBOARD kan gøre disse områder konkrete og synlige. En følelse kan placeres dér, hvor den mærkes. En kropslig reaktion kan undersøges nærmere, og en impuls til handling kan blive synlig.

Samtidig giver BODYBOARD mulighed for at inddrage flere dimensioner:

Sansninger, Relationer, Påvirkninger, Energi, Ressourcer og Grænser.

BODYBOARD erstatter derfor ikke den kognitive diamant. Det kan supplere det praktiske arbejde med den ved at give kroppen, sansningen og omgivelserne en mere konkret og håndgribelig plads.

Det samme gælder andre faglige tilgange.

Arbejder du med følelsesregulering eller nervesystemet, kan BODYBOARD bruges til at undersøge og sammenligne kropslige tilstande. Arbejder du traumebevidst, kan det visuelle og taktile format understøtte arbejdet med tryghed, tempo, valgmuligheder og grænser. Og arbejder du pædagogisk eller terapeutisk, kan BODYBOARD mindske kravet om, at det, der foregår indeni, først skal kunne forklares med ord.

Det handler altså ikke om at vælge en ny metode, men om at få endnu en vej ind i den metode og faglighed, man allerede står på.

At opdage kroppens signaler – og at de kan forandre sig

Et vigtigt fagligt perspektiv i arbejdet med BODYBOARD er interoception.

Interoception handler om vores registrering af kroppens indre signaler – eksempelvis hjertebanken, vejrtrækning og andre fysiologiske fornemmelser.

Ny forskning, som blandt andet er formidlet gennem Københavns Universitets forskningsportal, beskriver interoception som perceptionen af kroppens indre signaler og peger på dens betydning i relation til blandt andet følelsesregulering og kognitiv funktion. Forskningen viser samtidig, at interoception ikke nødvendigvis er én samlet evne: Vi kan være forskelligt sensitive over for eksempelvis signaler fra hjerte og vejrtrækning.

Det understreger noget vigtigt i arbejdet med BODYBOARD: Mennesker mærker kroppen forskelligt.

Nogle mærker meget, men har svært ved at forstå, hvad signalerne betyder. Andre opdager først kroppens reaktioner, når de er blevet meget kraftige. Og for nogle kan kontakten til kroppen være vanskelig.

Her kan BODYBOARD give et konkret sted at begynde:

Hvor i kroppen mærker du det?
Hvordan føles det?

Og måske endnu vigtigere:

Hvordan har min krop det lige nu – og hvad kunne den have brug for?

Det afgørende er, at BODYBOARD ikke skal fortælle mennesket, hvad kroppen betyder. Det skal understøtte nysgerrigheden på egne signaler.

Når vi bliver mere opmærksomme på kroppens signaler, kan vi også begynde at opdage, at de forandrer sig.

Her møder arbejdet faglig viden om følelsesregulering og nervesystemet.

Regulering handler ikke om at fjerne bestemte følelser eller gøre nogle tilstande rigtige og andre forkerte. Det handler blandt andet om gradvist at opdage egne signaler og få erfaringer med, hvad der kan støtte, når kroppen reagerer.

Kropsterapeut og psykoterapeut MPF Bettina Højsgaard beskriver netop dette fra sin terapeutiske praksis:

“I min terapeutiske praksis med både børn og voksne har jeg ofte observeret, at det kan være udfordrende at få klienterne til at forstå deres indre sansninger. Angst og ubehagelige følelser viser sig ofte gennem kroppen, men klienten er ikke altid bevidst om dette og hvordan det føles.”

Om arbejdet med BODYBOARD fortæller hun:

“Med BODYBOARD fra BETTERTELLING har jeg erfaret, at det bliver tydeligt for klienten, at følelser er i konstant bevægelse, og at kropsfornemmelser kan ændres.”

Bettina Højsgaard
Kropsterapeut | Psykoterapeut MPF

Det kan give en vigtig erfaring:

Det, jeg mærker lige nu, kan ændre sig.

Det hænger også sammen med noget, der er grundlæggende i mit eget traumebevidste arbejde:

Tryghed, Valgmuligheder, Tempo og Respekt for den enkeltes grænser.

Det ligger i forlængelse af principperne i en traumebevidst tilgang.

Social- og Boligstyrelsen beskriver traumebevidst tilgang som en ramme for samarbejdet med borgeren – ikke som en behandlingsform – og fremhæver blandt andet tryghed, kontrol, ejerskab og betydningen af borgerens eget perspektiv.

BODYBOARD skal derfor ikke bruges til at presse en fortælling frem.

En brik kan placeres. Den kan flyttes. Den kan fjernes igen. Man kan tale om den – eller vente.

Nogle gange kan det, der er blevet placeret, få lov til at være kommunikationen i sig selv.

Mennesket skal ikke tilpasses redskabet. Redskabet skal kunne tilpasses mennesket.

Et sted at begynde

BODYBOARD er ikke en behandlingsmetode i sig selv. Det er et praksisudviklet redskab, der kan indgå i forskellige faglige tilgange.

Faglig teori og forskning kan hjælpe os med at forstå processer og sammenhænge. BODYBOARD kan hjælpe os med at gøre nogle af dem konkrete, synlige og mulige at undersøge sammen med det menneske, vi sidder overfor.

Det er en vigtig skelnen: Forskningen dokumenterer ikke BODYBOARD som behandlingsmetode. Den giver os viden om nogle af de faglige områder og processer, som BODYBOARD arbejder ind i.

BODYBOARD giver heller ikke svaret på, hvad kroppens signaler betyder.

Det er ikke meningen.

For mig handler BODYBOARD om at skabe et sted, hvor det, vi mærker, kan blive synligt og undersøgt uden på forhånd at skulle forklares.

Nogle gange fører det til ord.

Andre gange til en ny forståelse, en tydeligere grænse, en forbindelse i vores historie eller en opdagelse af, hvad kroppen har brug for.

BODYBOARD fortæller os ikke, hvad kroppen siger.

Det giver os et sted, hvor vi kan begynde at lytte.

Faglige kilder og videre læsning

Dansk Psykoterapeutforening: Kognitiv adfærdsterapi – om den kognitive diamant og sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd.
Læs hos Dansk Psykoterapeutforening

Banellis, L. m.fl. (2026): Interoceptive ability is uncorrelated across respiratory and cardiac axes in a large scale psychophysical study, Communications Psychology. Forskningen er tilgængelig via Københavns Universitets danske forskningsportal.
Se forskningen hos Københavns Universitet

Social- og Boligstyrelsen (2023): Anbefalinger til at arbejde traumebevidst i den sociale indsats med voksne.
Læs Social- og Boligstyrelsens anbefalinger