Følelser skal kunne mærkes – ikke kun siges
Vi lever i en tid, hvor vi taler mere om følelser end nogensinde før.
Vi opfordrer hinanden til at sætte ord på det, vi mærker.
Vi siger: “Jeg forstår dig”, “Jeg er her for dig” og “Jeg elsker dig”.
Det er i sig selv en vigtig udvikling.
Men nogle gange sker der noget mærkeligt:
Vi kan sige de rigtige ord – og alligevel føles de tomme.
De lander ikke rigtigt hos den anden.
Alligevel oplever jeg ofte i mit arbejde, at ordene ikke altid lander.
Ikke fordi intentionen mangler – men fordi kroppen ikke fortæller den samme historie.
Vores nervesystem lytter nemlig ikke kun til ordene.
Det lytter til stemmen, blikket, tempoet og tilstedeværelsen i den relation, vi står i.
Derfor kan følelser ikke skabes gennem ord alene.
De skal kunne mærkes.
Når ordene står alene
Jeg oplevede det tydeligt i en terapeutisk samtale.
En far sagde til sin søn:
“Jeg elsker dig, og jeg vil dig alt det bedste.”
Det var tydeligt, at faren ønskede at fortælle sin søn noget vigtigt.
Han mente det.
Men sønnen mærkede det ikke.
Ikke fordi ordene var forkerte.
Men fordi kroppen ikke bar følelsen med.
Blikket, stemmen og kropssproget udtrykte ikke den varme, ordene forsøgte at formidle.
For sønnens nervesystem blev det derfor svært at tage ordene ind.
Da vi arbejdede videre med relationen, blev det tydeligt, at faren selv havde svært ved at mærke sine egne følelser.
Som barn havde han lært, at vejen til kontakt ofte gik gennem at tilpasse sig og gøre andre tilfredse.
Ved at være hjælpsom, nem og gøre det rigtige.
På den måde havde han lært at skabe tilknytning gennem at please andre.
Det var ikke noget, han gjorde bevidst.
Det var en strategi hans nervesystem havde udviklet for at bevare kontakt.
Men når man i mange år har været optaget af at mærke andres behov, kan kontakten til ens egne følelser blive svagere.
Så selvom faren ønskede at formidle kærlighed til sin søn, havde han svært ved selv at mærke følelsen indefra.
At være elsket er ikke det samme som tilknytning
Når jeg tænker tilbage på min egen barndom, var det sjældent, at vi sagde ordene “jeg elsker dig”.
Der blev heller ikke talt meget om følelser.
Alligevel vidste jeg, at jeg var elsket.
Jeg kunne mærke det i handlinger, i nærvær og i den måde, vi var sammen på.
Men senere er det blevet tydeligt for mig, at det at være elsket ikke nødvendigvis er det samme som at opleve tryg tilknytning.
Tilknytning handler ikke kun om kærlighed.
Tilknytning handler om den måde, vi gennem relationer lærer:
- hvad følelser er
- hvordan vi kan mærke dem
- hvordan vi kan regulere dem
- og hvordan vi kan dele dem med andre
Når et barn bliver mødt i sine følelser, hjælper den voksne barnet med at forstå og regulere det, der sker indeni.
Det er gennem denne proces, at barnet gradvist lærer sit eget følelsesliv at kende.
Kroppen husker før vi får ord
I mit arbejde oplever jeg ofte, at kroppen bærer erfaringer, som ligger før vi fik et sprog.
Når jeg spørger ind til graviditeten, fødslen eller den første tid efter fødslen, begynder mange mennesker at mærke noget i kroppen.
Nogle mærker uro.
Andre mærker tristhed eller en følelse af at være alene.
Men der er også mennesker, som mærker noget andet.
Nogle mærker ro.
Andre mærker en stille glæde eller en følelse af varme i kroppen.
Kroppen bærer nemlig ikke kun de svære erfaringer – den bærer også spor af tryghed og kontakt.
Når vi begynder at lytte til kroppen, opdager mange også, at selv i historier hvor de følte sig overset, findes der små øjeblikke af kontakt.
Små sprækker.
Øjeblikke hvor nogen så dem.
Hvor der var varme, nærvær eller omsorg.
I arbejdet med følelser handler det derfor ikke kun om at finde det, der gjorde ondt.
Det handler også om at lede efter de steder, hvor lyset kan komme ind.
De tidligste erfaringer
I mit arbejde orienterer jeg mig ofte mod det perspektiv, som psykolog Henrik Dybvad Larsen arbejder med.
Han peger på, at kontakten til vores indre liv hænger sammen med meget tidlige kropslige erfaringer – allerede fra tiden i livmoderen.
Dette perspektiv giver også mening i lyset af den neuroaffektive udviklingspsykologi, som blandt andre Susan Hart beskriver.
I sin bog Følelser – din oversete superkraft peger hun på, hvor afgørende følelser er for vores trivsel og vores evne til at skabe menneskelig kontakt. Følelser er ikke blot noget, vi taler om – de er en kropslig erfaring, som udvikles i relationer.
Her forstås barnets følelsesmæssige udvikling som noget, der formes gennem samspillet med omsorgspersoner, hvor barnet gradvist lærer at regulere sine følelser gennem den kontakt, det oplever.
Ikke alle starter utrygt
Det er samtidig vigtigt at sige, at ikke alle mennesker har haft en utryg start på livet.
Mange vokser op med en grundlæggende tryg tilknytning, hvor deres følelser bliver mødt og reguleret af de voksne omkring dem.
Her lærer nervesystemet gradvist, at relationer er et sted, hvor man kan finde ro.
For andre mennesker har følelsesmæssig kontakt været mere utydelig eller uforudsigelig.
Her kan evnen til at mærke og regulere følelser blive mere udfordret.
Det betyder ikke, at der er noget galt med mennesket.
Det betyder blot, at nervesystemet har lært noget andet.
Øvelser til at styrke kontakten til følelser
Nogle gange kan det hjælpe at træne opmærksomheden på kroppens signaler og vores indre oplevelser. Her er to enkle øvelser, der kan støtte denne proces.
Øvelse 1 – Mød din følelse
Sæt dig et roligt sted.
Læg mærke til din vejrtrækning et øjeblik og ret derefter opmærksomheden mod kroppen.
Spørg dig selv stille:
Hvad mærker jeg lige nu?
Det kan være uro, ro, spænding, varme eller noget helt andet.
Prøv derefter stille at sætte enkle ord på det, du mærker.
For eksempel:
“Jeg mærker lidt uro.”
eller
“Jeg mærker ro.”
Forestil dig, at du møder følelsen på samme måde, som en tryg voksen møder et barn – med nysgerrighed og venlighed.
Formålet er ikke at ændre følelsen, men at øve sig i at være i kontakt med den.
Øvelse 2 – Sæt ord på det indre
Stop op et øjeblik i løbet af dagen.
Tag et par rolige vejrtrækninger og spørg dig selv:
Hvad sker der i mig lige nu?
Prøv at sætte ord på det, du mærker i kroppen og i følelseslivet.
Det kan være:
- “Jeg mærker spænding i kroppen.”
- “Jeg føler mig lidt urolig.”
- “Jeg mærker faktisk også en lille ro.
Når vi sætter ord på vores indre oplevelse, hjælper vi hjernen med at skabe forbindelse mellem det, vi føler, og det vi forstår.
Over tid kan det styrke vores evne til at mærke og regulere følelser.
Når der opstår sammenhæng
I relationer opstår tryghed ikke kun gennem ord.
Vi kan sige de rigtige ting.
Vi kan ønske det bedste for hinanden.
Men hvis ordene ikke hænger sammen med det, kroppen udtrykker, kan de være svære at tage ind.
Tryghed opstår først, når der er sammenhæng.
Når det, vi siger, hænger sammen med det, vi tænker.
Og når det også kan mærkes i kroppen.
Når blikket, stemmen og nærværet bærer den samme følelse som ordene.
Det er her, nervesystemet begynder at falde til ro.
Det er også her, vi virkelig kan mærke hinanden.
Og måske er det netop det, tilknytning i sin kerne handler om:
At vi gennem relationer lærer, at vores følelser kan mærkes, deles og rummes.
Når ord, tanker og sansninger peger i samme retning, opstår der noget grundlæggende menneskeligt.
En følelse af tryghed.
En kærlig påmindelse til dig
Find hjem i kroppen –
også når uroen følger med.
Det er herfra dine ægte skridt begynder.
Hvis du vil arbejde videre
Hvis noget af det, du har læst her, taler til dig, kan du finde flere øvelser og redskaber her:
✨ Bogen Find hjem til dig selv igen
✨ Kortene Nervesystemets Vejviser
👉 https://www.bettertelling.dk/
Find hjem til dig selv igen og Nervesystemets Vejviser
