+45 2872 5125 im@better-flow.dk

KURSUS: ‘Børn i balance’

Bestil mig til at holde et kursus hos dig!

Det lærer du på 'Børn i balance'

Du får en række redskaber til at arbejde med arousalregulering. Du lærer at bruge berøring, så du kan hjælpe ekstroverte og højenergi-børn med at få kontakt til deres kropssansninger, -fornemmelser og -følelser. Jeg vil demonstrere øvelserne med et barn, så du kan se, hvad der sker, når vi har fokus på sansninger og fornemmelser i kroppen. 

Du lærer om traumers betydning for hjernens udvikling, nervesystemet betydning og om betydningen af berøring i forhold til at skabe tryghed og ro i kroppen. Du lærer betydningen af den voksnes selvregulering, at integrere denne forståelse, og hvordan det fremmer barnets selvregulering.

Du kommer selv på arbejde. Kroppen er dit redskab, og det er vigtigt, at du ved, hvordan øvelserne mærkes på egen krop, inden du skal ud og anvende dem i praksis. Kurset indeholder undervisning, konkrete øvelser, og der er fokus på at barnets udvikling skal ske via leg.

Jeg tilpasser kurset, så det bliver skræddersyet til dig, dit netværk, din afdeling eller dine kollegaer. Det er vigtigt, at kurset tager udgangspunkt i jeres hverdag – i jeres konkrete arbejdssituationer, erfaringer, eksempler, faglighed og ønsker. Vi har stor erfaring og viden om behandling af børn med traumer.

Hvorfor 'Børn i balance'?

Kurset er til dig, der arbejder med børn, der har en udadreagerende adfærd, oplever koncentrationsbesvær, er sensitiv, har svært ved at være i ro, har brug for at kontrollere sine omgivelser, har svært ved at skabe overblik, ofte kommer i konflikter med andre børn og voksne, er utrygge og bange, viser kamp- og flugtadfærd, har svært ved at skifte aktivitet.

Du har et ønske om at lære at hjælpe barnet med at få en mere hensigtsmæssig regulering af tanker, følelser og adfærd, så barnet får en bedre trivsel og udvikling.

Praktiske informationer

Antal deltagere: 12

Pris: 17.000 kr.

Flere deltagere? kontakt Betterflow for at aftale pris

Varighed: To til tre dage.

Sted: Jeg kommer ud til dig med kurset

Transport: Prisen er ekskl. transport. Transport faktureres efter Statens gældende takst pr. km. kr. 3,73 (2023), samt kørselstid kr. 500,00 pr. time.

“Inge er tryghedsskabende, omsorgsfuld og dygtig som underviser”

“Jeg oplevede kurset meget praktisk orienteret. Det var dejligt med hands on-øvelser. Jeg fik i den grad en dybere forståelse af traumer og dens påvirkning af kroppen. Det var trygt, lærerigt og en øjenåbner for mig, og jeg fik mere ud af kurset, end jeg havde forventet. Inge er som underviser tryghedsskabende, omsorgsfuld, dygtig og god til at inddrage praktiske eksempler. Jeg vil anbefale kurset, fordi det giver indsigt i at arbejde med det hele menneske og i at flytte fokus fra hoved til krop.”

– BIRGITH SPANGENBERG, ZONETERAPEUT

“Flere bør få øjnene op for denne tilgang til arbejdet med børn”

”Kurset var meget interessant. Det var en nytænkende måde for mig at arbejde på, og jeg skulle lige tune ind til at begynde med. Men jeg fik mere ud af kurset, end jeg havde forventet. Det var nytænkende, interessant, anderledes og ny læring. Inge er som underviser nærværende, engageret, favnende og opmærksom. Jeg vil anbefale kurset, da flere bør få øjnene op for denne tilgang til arbejdet med børn.”​

– SARA FRANK CAVALIUS, PÆDAGOG PÅ DAMBAKKEN