Nervesystemet – kroppens indre kompas
Har du nogensinde oplevet, at din krop reagerer, før du selv forstår hvorfor?
Mange mennesker oplever perioder, hvor kroppen reagerer på måder, de ikke helt forstår.
Måske med uro.
Måske med træthed.
Måske med en følelse af nedtrykthed eller overvældelse.
Det kan føles, som om kroppen arbejder imod os.
Men i virkeligheden gør den det modsatte.
Den forsøger hele tiden at passe på os.
Når vi begynder at forstå nervesystemet, får vi adgang til en vigtig nøgle:
forståelsen af kroppens indre kompas.
Et kompas, der hele tiden orienterer sig mod sikkerhed.
Kroppen arbejder hele tiden i baggrunden
Vores autonome nervesystem arbejder døgnet rundt og regulerer blandt andet:
• hjerteslag
• åndedræt
• blodtryk
• fordøjelse
• energiniveau
Alt dette sker uden, at vi behøver at tænke over det.
Man kan forestille sig nervesystemet som et orkester, der spiller i baggrunden af vores liv.
Nogle gange spiller musikken roligt og harmonisk.
Andre gange bliver tempoet sat op.
Og indimellem kan musikken næsten gå i stå.
Speederen og bremsen i kroppen
I nervesystemet arbejder to systemer tæt sammen.
Det sympatiske nervesystem fungerer som kroppens speeder.
Det mobiliserer energi, når vi møder udfordringer eller fare.
Pulsen stiger.
Musklerne spændes.
Kroppen gør sig klar til handling.
Det parasympatiske nervesystem fungerer som kroppens bremse.
Det hjælper kroppen tilbage til ro, genopbygning og fordøjelse.
Når disse to systemer samarbejder, kan kroppen bevæge sig fleksibelt mellem aktivitet og hvile.
Men når belastningen bliver for stor eller varer for længe, kan balancen blive forstyrret.
Tålevinduet – når nervesystemet er i balance
Den norske traumeterapeut Dag Nordanger beskriver det, han kalder tålevinduet.
Det er den zone, hvor vores nervesystem er i balance.
Inden for dette vindue kan vi:
• tænke klart
• mærke vores følelser
• være i kontakt med andre mennesker
• håndtere livets udfordringer
Når belastningen bliver for stor, kan vi bevæge os uden for dette vindue.
Nogle gange op i overaktivering, hvor kroppen bliver urolig, stresset eller på vagt.
Andre gange ned i underaktivering, hvor kroppen bliver træt, tung eller lukker ned.
Begge reaktioner er i virkeligheden kroppens måde at forsøge at beskytte os på.
Når vi er i tålevinduet, kan vi mentalisere
Når vores nervesystem er inden for tålevinduet, har vi også adgang til mentalisering.
Mentalisering er evnen til at forstå både vores egne og andres tanker, følelser og intentioner.
Vi kan mærke os selv samtidig med, at vi er i kontakt med andre.
Vi kan for eksempel stille os selv spørgsmål som:
• Hvad sker der i mig lige nu?
• Hvad mon den anden føler?
• Hvad ligger bag reaktionen?
Når kroppen går i alarm og overaktivering, bliver denne evne svækket. Kroppen fokuserer på overlevelse, og det bliver sværere at tænke klart.
Det samme kan ske, når kroppen går i nedlukning eller fastfrysning. Her kan vi føle os tomme, trætte eller afkoblet.
Derfor handler arbejdet med nervesystemet ikke kun om at finde ro i kroppen.
Det handler også om at hjælpe hjernen tilbage til et sted, hvor vi igen kan tænke, føle og forstå os selv og andre.
Kroppen kan lære nye bevægelser
Når vi arbejder med nervesystemet, handler det ikke om at undgå bestemte tilstande.
Det handler om at hjælpe kroppen tilbage i bevægelse.
Små kropslige handlinger kan sende signaler til nervesystemet om, at der igen er mere sikkerhed.
Det kan være:
• bevægelse
• åndedræt
• berøring
• opmærksomhed på kroppen
• kontakt med andre mennesker
Små skridt kan gøre en stor forskel.
To små øvelser fra Nervesystemets Vejviser
Jeg har udviklet kortene “Nervesystemets Vejviser”, som indeholder små øvelser, der kan støtte kroppen i at finde mere regulering i hverdagen.
Her er to enkle øvelser, du kan prøve.
Et trygt sted
Vi har det bedst i omgivelser, der giver os en følelse af ro og tryghed.
Når kroppen oplever et trygt miljø, kan nervesystemet lettere falde til ro.
Prøv dette:
1. Kig rundt i dine omgivelser og læg mærke til steder eller ting, der giver en følelse af ro.
2. Læg mærke til, hvad der føles rart – måske lys, farver, stilhed eller noget blødt.
3. Bemærk også, hvad der skaber uro, uden at ændre noget endnu.
4. Hvis du har lyst, kan du lave små ændringer i omgivelserne, der støtter mere ro.
Selv små justeringer kan gøre en forskel for kroppen.
Lyt til kroppen
Kroppen sender hele tiden signaler om, hvordan vi har det.
Når vi stopper op og giver kroppen opmærksomhed, kan vi begynde at forstå disse signaler.
Prøv dette:
1. Tag et par rolige åndedrag.
2. Læg mærke til, hvordan kroppen føles lige nu.
3. Er der spænding et sted?
Måske i skuldrene, maven eller brystet.
4. Sæt stille ord på det, du mærker.
Du behøver ikke ændre noget.
Nogle gange er det nok bare at lytte til kroppen.
En vej tilbage til kroppen
At lære sit nervesystem at kende er en proces.
En vej tilbage til kroppen.
Hvis du vil dykke dybere ned i arbejdet med nervesystemet, kan du læse mere i min bog:
“Find hjem til dig selv igen.”
Her finder du mange flere øvelser og en dybere forståelse af, hvordan kroppen og nervesystemet hænger sammen.
Og hvis du ønsker et enkelt redskab i hverdagen, kan kortene “Nervesystemets Vejviser” være en støtte, du kan vende tilbage til – igen og igen.
For kroppen arbejder ikke imod os.
Den forsøger hele tiden at hjælpe os tilbage til balance.
En kærlig påmindelse til dig
Find hjem i kroppen –
også når uroen følger med.
Det er herfra dine ægte skridt begynder.
Hvis du vil arbejde videre
Hvis noget af det, du har læst her, taler til dig, kan du finde flere øvelser og redskaber her:
✨ Bogen Find hjem til dig selv igen
✨ Kortene Nervesystemets Vejviser
👉 https://www.bettertelling.dk/
Find hjem til dig selv igen og Nervesystemets Vejviser
