Hvad er Traumeguiden?
Traumeguiden er en onlineguide til dig. Traumeguiden er din “hjælp til selvhjælp,” når du har tid og brug for det – hjemme foran din skærm!
Traumeguiden er til dig, der går rundt med stress, angst eller depression – eller tristhed, ensomhed, nervøsitet eller alt for mange bekymringer.
Når vi har oplevet noget, der skaber en uro i kroppen, kalder vi det et traume. Et traume er en overvældelse af dit nervesystem, og det fører blandt andet til stress, angst, depression eller andre psykiske ubehag.
Traumeguiden er en platform fyldt med forskellige terapeutiske metoder, der lindrer den kropslige uro; hjælper dig til at få styr på stressen, bekymringerne og de negative tanker; og lader dig slippe af med dit psykiske ubehag!
Jeg vil gerne hjælpe endnu flere, end jeg kan fra min klinik. Det kan jeg med Traumeguiden. Jeg kan også hjælpe dig med behandling af traumer!
Behandling af traumer
Hvorfor skal jeg blive abonnent?
Du skal blive abonnent på Traumeguiden, hvis du savner konkrete redskaber til at arbejde med dig selv – uden nødvendigvis at skulle gå til terapeut eller psykolog.
Du har selv styrken til at skabe forvandling i dit liv. Traumeguiden giver dig de konkrete terapeutiske metoder og øvelser samt den sparring, du behøver for at komme i gang med forvandlingen!
Traumeguiden er for dig, hvis du gerne vil mærke dig selv som et helt menneske igen – uden at skulle igennem et længerevarende terapiforløb; uden at skulle købe utallige timer hos en psykolog eller flere behandlinger hos diverse kropsbehandlere.
Du skal blive abonnent på Traumeguiden, hvis du gerne vil leve i stedet for at overleve!
Hvad hjælper Traumeguiden mod?

Hvad får jeg?
En gang om måneden svarer jeg på dine spørgsmål til traumearbejdet i en live video-session, så vi er i direkte kontakt.
Det kan være, du er i tvivl om, hvorvidt du laver en øvelse korrekt, eller måske har et spørgsmål til en konkret situation fra dit eget liv, som du ikke ved, hvordan du skal håndtere.
Traumelinjen er din hotline til terapeutisk vejledning og rådgivning. Jeg hjælper dig med lige præcis de udfordringer, du oplever i din hverdag med traumer!
Det kræver arbejde at blive fri for traumer. Derfor har jeg skabt Traumeklinikken med en række øvelser og meditationer til dig, så du kan arbejde med dig selv og dine traumer.
Jeg har skabt øvelserne, så de er lige til at gå til. Hver øvelse kommer med en video og en step for step-guide til, hvordan du laver øvelsen.
Meditationerne er auditive, så du kan sætte dig et roligt sted med lukkede øjne og blive “taget i hånden” af min stemme.
To gange om måneden går jeg live med undervisning, øvelser og mulighed for at stille spørgsmål, så du lærer, hvad traumer er, hvad de gør ved dig, og hvordan du kan undgå at lade dem styre dig.
Vi skal forstå for at kunne forandre. Traumeskolen hjælper dig med at forstå dig selv, dit indre, dine tanker og dine handlemønstre, så du kan påvirke dem i en positiv retning.
Jeg underviser med konkrete eksempler, så det bliver virkelighedsnært og relevant for dig.
Det er godt at tale med andre, der er i samme eller en lignende situation som en selv.
Vi udvikler os i samtalen med andre mennesker. Vi bliver klogere på vores egne udfordringer, handlemønstre og løsninger, når vi skal sætte ord på dem og forklare os – og vi bliver klogere, når vi skal lytte til andres erfaringer.
I Sparringsrummet har du mulighed for at føre samtaler med de andre medlemmer af Traumeguiden.
Det siger mine klienter om mig:
"Vores dreng er endelig sig selv igen"
“Vores søn på 13 år har været igennem årelange perioder med angst og skolevægring. Han har gået i privatskole, folkeskole og på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, før han landede på Tørring Skole, som overbeviste ham og os om, at de havde de rette faglige og pædagogiske kompetencer samt hjertet på det rette sted. Skolen anbefalede os at begynde på et samarbejde på tværs af skole, hjem og Inge (Better-Flow). Vi har forsøgt meget og besøgt mange velmenende fagfolk, lægmænd og specialister uden det store held, men den udvikling, der skete, efter vores søn begyndte sit forløb hos Inge, har været helt fantastisk. Inge er barnets “advokat” og hjælper med at sætte ord på det, der er svært. Hun videreformidler det til forældrene, selvom sandheden kan være smertefuld. Hun har hjulpet os med værktøjer. Hun har fundet alternativer til den daglige trummerum, vi som familie var groet fast i. Hun har styrket vores søns selvværd. Vi har alle udviklet os nærmest eksponentielt i en positiv retning. Vi kan kun anbefale, at man tager fat i Inge, hvis ens barn har det svært. Hun forstår hurtigt, hvad der skal arbejdes med, og tager fat i udfordringerne i det tempo, der passer til situationen.”
– LOTTE OG CHRISTIAN
"Det var givende at opleve intellekt og krop arbejde sammen"
“Jeg var overrasket over effekten af, at min krop indgik i terapien. Jeg var kun hos Inge (Better Flow) to gange. Første gang arbejdede vi med mit traume. Det var en skelsættende oplevelse, og jeg er ikke i tvivl om, at det havde noget med min krop at gøre. Jeg har i mange år arbejdet med mig selv og havde – i mit hoved – stor indsigt i de oplevelser, der har påvirket mig i mit voksenliv. Alligevel var mine mønstre tilbagevendende. Med Inges kropslige tilgang til terapi blev den indsigt integreret i mig på en anden måde. Anden gang arbejdede vi med at mærke, hvordan min krop havde det. Jeg har fået meget mere ud af forløbet, end jeg regnede med. Det var fuld af respekt, omsorg, varme og tillid. Jeg anbefaler helt bestemt Inge til andre, fordi det har været meningsfuldt og givende at opleve intellekt og krop arbejde sammen.”
– PERNILLE AAQUIST
"Inge udviser tillid og forståelse og er en kompetent og nærværende person"
”Vores familie har fået en utrolig kompetent og nærværende behandling hos Better Flow. Inge forstod hurtigt de problemer, vores søn og familie oplevede. Inge formåede at give vores søn en tryghed i hans ”angst-kaos.” Efter første besøg hos Better Flow, sagde han: “Hun forstår mig.” Inge samlede hele familien op, og hun har givet os gode redskaber til at håndtere de udfordringer og konflikter, der opstår, når man lever sammen med et særligt sensitivt barn med en sansemotorisk spiseforstyrrelse. Da vi kontaktede Inge, håbede vi bare på, at der var en, der kunne forstå os og hjælpe vores søn på vej efter hans angstudløsende hændelse. Jeg havde haft kontakt til andre behandlere, men de turde ikke gå i gang med opgaven. Inge ville gerne hjælpe og tog en snak med vores søn for at se, om hun kunne hjælpe ham. Inge udviser tillid og forståelse og er en kompetent og nærværende person. Hun har en fantastisk evne til at formidle budskaber. Inge kan få dig til at slappe af, og hun håndterer dine problemer på en overraskende og simpel måde. Der hviler en ro og healende atmosfære over Inges “univers.” På trods af at der er mange følelser på spil, var vi altid utroligt afslappede efter en behandling. Inge har også et fantastisk tag på børn. Jeg kan helt klart anbefale Inge til andre.”
– ANJA JENSEN