+45 2872 5125 im@better-flow.dk

Værktøjer til regulering, nærvær og kropslig forståelse

Giv kroppen et sprog – og nøglen til ro og regulering

JUNI WORKSHOP FULDT BOOKET – NY WORKSHOP 19. AUGUST 2026

Lær at arbejde med kroppen som tryghed og regulering

Kroppen husker det, vi ikke altid kan sige – en introduktionsdag til kropslig og visuel læring

Mit navn er Inge Svane, og jeg inviterer dig til en praksisnær introduktionsdag, hvor du får mulighed for at lære Bodyboardet og kortene Nervesystemets Vejviser at kende som kropslige og visuelle redskaber.

Det er en introdag til dig, der er nysgerrig på, hvordan kroppen og nervesystemet kan forstås og støttes gennem enkle, konkrete metoder – og som gerne vil mærke, hvad redskaberne kan i praksis, før du eventuelt arbejder videre med dem.

Du behøver ingen forudgående kendskab. Dagen er til for, at du kan prøve, sanse og erfare.

Du får samtidig mulighed for at købe redskaberne med 10% rabat på dagen.

v

Hvad oplever du på dagen?

Bodyboard og kort i praksis

Du får en grundlæggende introduktion til Bodyboardet og kortene, og du prøver selv, hvordan de kan bruges til at gøre kropslige fornemmelser og følelsesmæssige tilstande mere tydelige.

Vi arbejder med enkle øvelser, hvor du mærker, hvordan visuelle og kropslige redskaber kan støtte forståelse og kontakt – især når ord ikke er nok.

Nervesystemet i praksis

Du mærker i praksis nervesystemets tre tilstande: nedlukning, kamp/flugt og balance.

Gennem korte øvelser oplever du, hvordan kroppen reagerer i de forskellige tilstande, og hvordan de visuelle kort kan bruges som støtte til at skabe ro, regulering og overblik.

Når kroppen tager over

Når vi er pressede, kan det være svært at tænke os frem til forståelse.

På denne dag arbejder vi i stedet med at mærke først.

Du får en kropslig oplevelse af, hvordan enkle visuelle redskaber kan skabe kontakt til det, der ellers er svært at sætte ord på.

 

Praktiske øvelser og drys fra bogen Find hjem til dig selv igen

Du får en række øvelser og refleksioner fra min bog Find hjem til dig selv igen, som styrker dit arbejde med både kort og board.

Øvelserne er enkle at bruge og hjælper med at skabe regulering og nærvær – og de kan anvendes direkte i undervisning, vejledning, behandling eller pædagogisk praksis.

Formål

At give dig en konkret og kropslig oplevelse af Bodyboardet og kortene, så du kan mærke, hvad de kan – og om de giver mening i din praksis eller nysgerrighed videre.

Undervisningen henvender sig til dig, der arbejder med børn, unge eller voksne – fx som:

  • Pædagog eller lærer
  • Terapeut eller kropsterapeut
  • Plejeforælder, socialpædagog eller familiebehandler
  • Psykolog eller anden fagperson, der arbejder med regulering og tryghed

Information

Her finder du datoer og steder for mine kommende undervisningsdage. Datoerne opdateres løbende, så kig gerne forbi igen. Ønsker du at booke individuel undervisning eller andet, er du velkommen til at tage kontakt

}

Better Flow

Dato
19. august 2026

Tidspunkt
9.00–15.00

Sted
Langå Mark 24
8870 Langå

Pris
300 kr. inkl. moms

Forplejning
Du medbringer selv frokost. Der vil være te, kaffe, vand og lidt snacks.

Undervisningen er uden krav om forkundskaber og kræver ingen forpligtelser efterfølgende.

Vi har oplevet, at BodyBoard fra BetterTelling er nemt at benytte for både kontaktpersoner, og de kvinder og børn vi arbejder med. Kvinder og børn kaster sig hurtigt ud i det uden de store behov for guidning, formentligt grundet den intuitive og frie form BodyBoard har i sig. Børnene synes generelt, at det er en sjov måde at gå til samtaler på. 

BodyBoard har hjulpet os til sammen med kvinden, at skabe overblik og struktur på hendes problematikker. Det er hjælpsomt for mange at få det visuelle, taktile og konkrete med i samtalearbejdet. Ligeledes tilbyder det konkret hjælp til at sætte ord på det, som er svært, især når der er meget uro og tankemylder. Mere nærværende kontakt og fokus er en gevinst vi også har opnået.

 

Hobro Krisecenter

Body Board

To sanselige og praksisnære værktøjer

Bodyboard og Nervesystemets Vejviser er udviklet til at styrke kropsbevidsthed, regulering og tryghed – både hos børn og voksne. De gør det komplekse arbejde med nervesystemet konkret og tilgængeligt og kan bruges i både faglige og private sammenhænge.

Bodyboard er et innovativt, sanseligt værktøj udviklet til følelsesmæssig læring og kropslig regulering – hos både børn, unge og voksne. Det består af en stor kropssilhuet og symboler, som bruges til at udtrykke følelser, sanser og grænser på en konkret og visuel måde.

Bodyboard gør det muligt at:

  • Udtrykke kropslige fornemmelser og følelser nonverbalt
  • Skabe ro og tryghed gennem kropslig forankring
  • Arbejde med grænser, påvirkninger og selvforståelse
  • Styrke selvregulering og sociale færdigheder

Det kan bruges i individuelle samtaler, i grupper eller familiesamtaler – og skaber et fælles, visuelt sprog for det, der kan være svært at sætte ord på.

Nervesystemets Vejviser er et intuitivt selvhjælpsværktøj, der gør det muligt at forstå og regulere følelsesmæssige tilstande. Kortene er inddelt i fire sektioner og to bonuskort og hjælper både børn og voksne med at skabe kontakt til sig selv og skabe ro i kroppen.

Kortene bruges bl.a. til at:

  • Forstå og bearbejde følelsesmæssige reaktioner
  • Mindske stress og overvældelse
  • Styrke kropsbevidsthed og indre ro
  • Understøtte samtaler i terapi, pædagogik og sundhedsfagligt arbejde

De er velegnede som supplement til terapi, mindfulness og andre selvudviklingsforløb – og anvendes bredt i både psykiatrien, socialt arbejde og undervisning.

Spørgsmål

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl, om undervisningen passer til din faglige kontekst.

To faglige uddannelser, der kan tages sammen
Traumer og nervesystemet – en praksisnær basisuddannelse og Certificeret somatisk traumeterapeut er begge faglige og praksisnære uddannelser, der kan anvendes direkte i professionelt arbejde med mennesker.
Spar 4500 kr
Spar 4500 kr
To faglige uddannelser, der kan tages sammen
Traumer og nervesystemet – en praksisnær basisuddannelse og certificeret somatisk traumeterapeut er begge faglige og praksisnære uddannelser, der kan anvendes direkte i professionelt arbejde med mennesker.